August 2022
Vi er gået i dvale
August uden nogen form for raceri !!!
næste løb er Gelleråsen i Sverige 03 – 04 September
og så DM finalen på Ring Djursland 17 – 18 September
Vi ses derude
Ciao Søren
Vi er gået i dvale
August uden nogen form for raceri !!!
næste løb er Gelleråsen i Sverige 03 – 04 September
og så DM finalen på Ring Djursland 17 – 18 September
Vi ses derude
Ciao Søren
Alt for travlt. Men nu skal jeg være der.
Det store internationale løb på Ring Djursland forløb perfekt, masser af godt race og mange spændende motorcykler og tilskuere.
Klar med begge cykler og kørte i to klasser klasse 6 og klasse 7B
Der blev kørt vældig hurtigt med masser af tætte kampe.
Og Caravellen kunne indeholde det hele.
Lisa var med, Uffe var med og Jenny og Tommaso var der, det var perfekt. Desværre ingen live streaming, nettet var åbenbart overbelastet pga de mange aktører. Når jeg en gang får tid redigerer jeg optagelserne og lægger på facebook siden.
Jyllandsringen allerede weekenden efter og så Padborg Park midt i Juni. Og det gik jo fint – TeamHolmRacing på skammelen.
Og hele to gange, så der var pokaler med hjem.
Nu er det pause i raceriet indtil September, kører efter planen til Nordisk Mesterskab i Sverige og så finaleløbet på Ring Djursland den 17 og 18 Sept.
Ses derude – Ciao Søren.
Og vi er klar – Til Int. Classic TT 2022 på Ring Djursland. For nærmere detaljer se hjemmesiden https://ctt.ringdjursland.com
Hele Team Holm Racing holdet kommer og er med alle tre dage 13 – 15 maj 2022
Endelig et ordentligt motorcykel løb i Danmark. Vi prøver nok at live streame i løbet af weekenden
Cyklen er afprøvet og samlet og klar.
Ja den været undervejs længe – så sent som i sidste uge manglede der vitale dele
Så mens vi ventede var der tid til en ganske lille tur til åbningen på Egeskov
Den røde Le Mans skal jo også luftes
Forreste række – naturligvis.
Så skal det sidste pakkes i bilen – Ciao Søren.
Hov – hvor er min motorcykel !!!
Jamen den er da stadig ude til højre og venstre og slet ikke samlet sammen endnu – så jeg har vist travlt.
Nå der var motoren da – så er vi på vej.
Men hvad er det så ham Gamle Holm bruger sin tid til (ud over meget arbejde)
Det er lige den carport der. 12 m3 stabilgrus ind på plads og så skal der lægges 50 m2 kørefliser.
Materialer incl. brædde beklædning er indkøbt (stigende priser !) og venter bare på mig.
Vi er klar den 13 – 15 maj til Classic TT på Ring Djursland.
Ciao Søren.
Kors som tiden fiser afsted !!!!
Meget at gøre, men nu er taget på carporten lavet, så mangler jeg bare resten, belægning, sider, hylder osv osv.
Den Grønne er meget skilt ad og ligger alle mulige steder på Sjælland og spredt her på Fyn, men mon ikke den kan blive samlet til den skal testes i slutningen af April.
Og der bliver boret og skåret og vejet ned – alle dele.
Alt godt – nu er det forår og gadeknallerten er ude og køre.
Ciao Søren.
Så er racer kalenderen for 2022 lagt op her på siden
Vi glæder os meget til classic TT på Ring Djursland i maj måned. Jeg var til møde deroppe i planlægnings gruppen og jeg kan love jer – det bliver stort.
Og ellers går tiden med arbejde, carport og alle de værkstedstimer jeg kan få plads til i kalenderen. det er spændende hvor mange kilo der kan findes på “Den Grønne”
To i en udstødning og diverse huller alle steder
Det er et rent kunstværk
Og cyklen er nu spredt ud i alle verdenshjørner for optimering
Alt for nu – god vinter til alle – Starter Italiensk kursus mandag. Ciao Søren.
Uha ! er det allerede 2022.
Så har jeg travlt med alting. Tontien er klar med nyt sædebetræk og diverse små justeringer. Den er klar.
Carporten er undervejs – men også kun det. Den stakkels Caravelle må stå delvis udenfor også denne vinter.
Den Grønne – er også undervejs. Har lige fået den tilbage fra første leverandør. Nu skal den adskilles og sendes i alle retninger så den kan blive klar til første race i 2022.
Det bliver Internationalt TT på Ring Djursland den 13 14 og 15 Maj. Det bliver stort.
Vi er på vej – meget der skal laves.
Vinter og tagpap-dækning passer ikke godt sammen.
Godt Nytår til alle
Søren.
Så blev det efterår.
Den Grønne er sendt i eksil for div opdateringer – håber den når at blive klar til foråret 2022 hvor det i år skal lykkes at lave Internationalt Classic TT på Ring Djursland. Dato mv kommer senere.
Og nu går der frygteligt meget tid med at bygge carport – den dejlige Caravelle skal have et sted at være så den kan holde meget længe, nu jeg er så tilfreds med den og den skal bære mig og cyklerne rundt til alverdens dejlige motorløb.
Og ellers må jeg jo kigge på pokalhøsten fra de senere år, det er da blevet til lidt, og nu er de også blevet pudset.
Ud og nyde de dejlige efterårsfarver i naturen
Ciao Søren.
Ja så er den racer sæson overstået
Det blev jo til en rigtig fornem tredieplads i DM på Den Grønne. Den er nu skilt ad for maksimal optimering vægtmæssigt. Må vi se hvad vi kan finde, det er en tung dreng den.
Var til årets sidste optræden på Jyllandsringen den 02 og 03 oktober – klubmesterskab, så blot et pokal løb, men super hyggeligt uden nerver og med fest bagefter hvor vi fik udleveret vores DM medaljer. Godt man har en lille blå Guzzi at race på sådan en dejlig weekend, når den store er gået i “skilt ad”
Og så har jeg færdiggjort årets fortælling – the never ending story – den lægger nu her på siden og vil til foråret være at læse i Targa Florio. Guzzi klubbens medlemsblad.
Alt for nu – jeg er sløj og sengeliggende det meste af dagen, med en infektion. Det antibiotika er hårdt ved maven !! Men er vel snart frisk igen så jeg kan komme videre med carporten til den dejlige caravelle. Og alt det andet.
Ciao Søren.
Seneste nyt. Til Moto Guzzi generalforsamlingen sidste weekend lovede jeg at følge op på om vores DM finale på Ring Djursland den 04 og 05 september vil være et publikumsløb. Og det er det !! der er for første gang siden covid 19 lukkede landet for halvandet år siden adgang for publikum til vores løb. Så i er alle meget velkommen – jeg er sikker på at banen, klubben og pølsemanden trænger meget til at få tilskuere ind igen. Og jeg vil også meget gerne se jer alle. Vi har pt. en tredieplads i DM, som vi skal prøve at forsvare. På gensyn 🙂
Der var TV optagelser til anden afdeling af DM som blev afholdt på Jyllandsringen.
Disse optagelser og interviews er nu tilgængelige og kan ses i lokaltv. på forskellige tidspunkter. Oversigt herunder.
Nu kan du opleve DM afdelingen fra Jyllandsringen i juni, hvor Race Media optog hele dagen
Se hele udsendelsen på www.racenettv.dk eller på TV
Programmet bliver også sendt på Tv2/Nord, og TV2 Østjylland.
Tjek evt. selv de lokale sendetider.
Programændringer kan dog forekomme.
Det er et nyt tiltag som Aarhus Motor Klub har udvirket. Det koster men vi håber at rigtig mange vil se indslaget og blive nysgerrige på vores sport.
Og så skal vi da til Moto Guzzi Klub DK generalforsamling. Jeg har aftalt at jeg tager begge Guzzi racere med – så vi kan snakke race og sparke dæk om lørdagen.
I næste måned den 04 og 05 september kører vi sidste afdeling af DM hvor jeg skal forsøge at fastholde min tredieplads i DM.
En dejlig samling fotos kom der også ind. Steen Madsen har sendt de fine fotos.
det er fra Ring Djursland og fra Padborg Park, de kan ses herunder.
Ring Djursland
Og så fotos fra Padborg Park track day. Jo jeg har fået luftet Tontien i år.
Vi ses derude – Ciao Søren.
« Forrige side — « Previous entries « Forrige side · Næste side » Next entries » — Næste side »