Oktober 2009
Hej alle.
Så var der melding fra Jens Kroon som har været til “Nordisk møde” i Stockholm, hvor repræsentanter fra de Nordiske organisationer har arbejdet med at tilrettelægge næste sæson 2010.
Og der bliver classic løb at køre til næste år.
Det vigtigste for os her i Danmark er Ring Djursland den 18 – 19 eller 25 – 26 september hvor der bliver finale i ikke mindre end 3 løbsserier, som er det der bliver afviklet i Nordisk regi. Dansk mesterskab, Nordisk mesterskab og så en ny serie, Classic open 2010 som er summen af samtlige classic løb i Norden. Hertil kommer UEM cup og Ihro ligesom sidste år. Så sæt kryds i kalenderen, det bliver et helt fantastisk arrangement, naturligvis afholdt af min egen klub AMK på min yndlings racerbane Djursland.
Ellers kan nævnes at der afholdes classic open på Knutstorp 30 april – 01 + 02 Maj. Mon ikke den tæller til DM også. Så må vi se om der kommer lidt flere DM løb ind i løbet af sæsonen, vi har lov at håbe og ellers er der kun at håbe på lidt økonomisk medvind så jeg kan komme til de øvrige nordiske løb. Håbet er olivengrønt !
nok for nu, jeg lægger lige en lille historie ind om sæsonen 2009.
Ciao – Søren.