Juli 2024
Så er første afdeling af Danmarks mesterskab vel overstået.
Det var en våd affære
Både lørdag og søndag havde vi rigeligt med regn og der var flere styrt og defekter på cyklerne. Den Grønne gik heller ikke fri for mekanisk defekt men den holdt sig på hjulene hele weekenden så de nymalede dele blev ikke skrammet.
Men koblingen drillede, heldigvis først til det sidste heat søndag, så vi fik slæbt os igennem og ligger pt. lunt på andenpladsen i klasse 6, 750 ccm.
Og med næste løb i august er der tid til at skille cyklen ad på midten og se efter hvad der mon er los.
Så nu er det værkstedet som kalder igen. Det bliver et heftigt efterår, så vi må være så vel forberedte som muligt.
God sommer til jer alle derude
Ciao Søren.